“WHEN EVERYTHING FAILS”
Bestyrelsen for den spanske forening af svagsynsspecialister (SEEBV) kommer på besøg i Danmark og skal mødes med FASS’ bestyrelse for at udveksle erfaringer og ideer. I den forbindelse arrangerer FASS et ekstraordinært møde for medlemmerne og for alle andre interesserede.
Næstformanden for SEEBV, optometrist Carolina Camino, som er ansvarlig for svagsynsafdelingen på den spanske øjenklinik IMO, vil dele sine erfaringer med rehabilitering af personer, som har fået indopereret en elektronisk chip på nethinden.
Overlæge og associeret professor, Javier Cabrerizo Núñez, fra corneateamet på Rigshospitalets Øjenklinik i Glostrup vil give os en opdatering på de muligheder, der i dag findes ved hornhinde-kirurgi, og hvad vi kan forvente i fremtiden. Optometrist Ole Scheffmann-Petersen, Øjenklinikken Kennedy Centret, vil i den forbindelse kort fortælle om speciallinsetilpasning.
Af hensyn til vores spanske gæster vil aftenens oplæg være på engelsk.
Program d. 27/6
18.30 – 19.00: Sandwich og sodavand
19:00 – 20:00: “Corneal surgical techniques in patients with bad visual prognosis”, ved Javier Cabrerizo Núñez, overlæge og associeret professor, Rigshospitalets Øjenklinik i Glostrup. Kort orientering om speciallinsetilpasning ved Ole Scheffmann-Petersen, optometrist, Øjenklinikken Kennedy Centret.
20.00 – 20.15: Pause
20.15 – 21.00: ”Rehabilitation of bionic vision after retinal implant”, ved Carolina Camino, optometrist, ansvarlig for svagsynsafdelingen på øjenklinikken IMO i Barcelona, Spanien.
Mødested: Kennedy Centret, Gamle Landevej 7, 2600 Glostrup. Gratis parkering.
Uddannelsespoint: 2 CET point.
Pris: Mødet er gratis for medlemmer, og de kan tage én ven med for 50 kr. Optometrist-studerende giver også kun 50 kr. Andre gæster er velkomne, pris 250 kr.
Tilmelding: Senest d. 19/6 til Dorthe Jensen: info@svagsynsforeningen.dk
Venlig hilsen
Bestyrelsen