FASS-KONFERENCE 2024

OBS. FÅ PLADSER TILBAGE!

Tema: “Over Stock og Sten”

Lørdag d. 2. og søndag d. 3. marts 2024 – Fuglsangcentret, Fredericia

Vi har fornøjelsen af at invitere dig til FASS-konferencen 2024, hvor vi tager dig med på en inspirerende rejse “Over stok og sten.”

Samsynet og livskvaliteten kan blive udfordret, når forskellen mellem øjne er for stor. Er vi gode nok til udmåle, forstå og kompensere for aniseikoni? I den forbindelse vil Therese Krarup, øjenlæge, ph.d., fra Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme, fortælle om sine projekter, hvor aniseikoni har været et vigtigt omdrejningspunkt. For at få alle koncepter på plads, vil den siddende præsident for European Academy of Optometry and Optics (EAOO), Matjaž Mihelčič, optometrist, ph.d., holde en masterclass om aniseikoni. Karsten Haarh, som er trofast FASS-medlem og neurooptometrist på IBOS, vil holde workshop om samsyn og nogle relevante undersøgelsesmetoder.

Kan I forstille jer at være blind og gå på Caminoen… på egen hånd? Det har Edis Adilovic præsteret, og det vil han fortælle os om. Vi vil også prøve at gå på Fuglsangcentrets sanseuniverset på egen hånd med bind for øjnene og stok i hånden efter en mobilityinstruktion. Dansk Blindesamfund, som ejer Fuglsangcentret, vil blive repræsenteret af deres næstformand, Diana Stentoft, som vil fortælle os om deres arbejde og initiativer til fordel for personer med nedsat syn. I pauserne vil der blive mulighed for at snuse mere til DBS’ og Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) arbejde ved deres respektive stande

Sidst men ikke mindst kan I glæde jer til at netværke, udveksle erfaringer og hygge med kolleger.

Kom og vær med til en begivenhedsrig weekend med læring, inspiration og faglig udvikling.

Program

Lørdag d. 2. marts 2024

14:00-14:30      Registrering + kaffe

14:30-14:35      Velkomst

14:35-15:20      Dansk Blindesamfund” ved Diana Stentoft, næstformand

15:20-15:50      Pause stand DBS

15:50-16:40      ”Kirurgisk Induceret Aniseikoni” ved Therese Krarup, øjenlæge ph.d., Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme

16:40-17:00      Pause stand DBS

17:00-18:00     ”Blind mand i Caminoland” Edis Adilovic, IKT-konsulent, CKV Odense

19:00-                 Middag             

Efter middagen: Hyggeligt samvær med kollegaer

Søndag d. 3. marts 2024

07:00-09:00      Morgenmad + udtjekning af hotel

09:00-10:45      ”Aniseikonia – Testing and Solutions” ved Matjaž Mihelčič, optometrist, ph.d., Slovenien, og præsident for European Academy of Optometry and Optics EAOO (inkl. 15 min. pause)

10:45-11:00      Pause

11:00-12:00      ”Sanseunivers – Over Stok og Sten” Mobility-øvelse i Fuglsangcentret

12:00-12:15      Pause

12:15-13:30     Vidensdeling: ”Binokulært syn – WORKSHOP” ved Karsten Haarh, neurooptometrist, IBOS Hellerup

13:30-13:45     Afrunding og sandwiches to-go

PriserBegge dage inkl. overnatning i enkeltværelse og måltiderKun lørdag d. 2. marts inkl. måltiderKun søndag d. 3. marts inkl. måltider
Medlemmer2500 kr.1500 kr.1000 kr.
Ikke medlemmer3100 kr.1800 kr.1300 kr.

Adresse: Fuglsangscentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia

Tilmelding: Vi kan sikre jer en plads ved tilmelding inden søndag d. 14. januar 2024.

Tilmeld via e-mail: info@svagsynsforeningen.dk

Indbetaling til Spar Nord: Reg. 9077, kontonr. 1380331930. Husk at påføre indbetalingen dit fulde NAVN (ikke kun butik).

Venlig hilsen

Bestyrelsen